Fra: Anette og Kurt [mailto:aggesen@kabelmail.dk]
Sendt: 20. maj 2008 16:41
Til: 'redaktion@arbejderen.dk'
Emne: Echelon?
Bruges Echelon nu ved at udbytteri er vigtigere end mindsket miljøbelastning?
Bemærk dato/klokkeslæt ang. Det i artiklen omtalte, i forhold til info jeg sendte dertil. Kontakt mig for mere info, gerne på 46786434.
En vis del af min tilværelse har andre taget kommandoen over, jeg har redegjort for det på www.aggesen.dk , siden blev anderledes end forventet: ”Pengenes magt blev større end menneskenes”. Selvom jeg derpå forsøger at få det til at se flot ud, er der intet sjovt derved.
Mvh Kurt Aggesen
Fra: Kurt Aggesen [mailto:Kurta@roskilde.dk]
Sendt: 8. maj 2008 14:43
Til: Anette og Kurt
Emne: VS: Forbedret vindmølleteknik / den friktionsfrie cykellygte
Fra: Kurt Aggesen
Sendt: 8. maj 2008 11:08
Til: 'info@nordic.greenpeace.org'
Emne: VS: Forbedret vindmølleteknik / den friktionsfrie cykellygte
Hej, I skulle også se det her, mvh Kurt
Fra: Kurt Aggesen
Sendt: 8. maj 2008 11:03
Til: 'ens@ens.dk'
Emne: VS: Forbedret vindmølleteknik / den friktionsfrie cykellygte
Til Energistyrelsen
Hermed videresender jeg info til jer om en mulighed. Jeg sender det for en sikkerheds skyld til jer idet at jeg har erfaret at nogen derude kan være lidt tunge at danse med.
Mvh Kurt Aggesen
Fra: Kurt Aggesen
Sendt: 8. maj 2008 10:58
Til: 'vestas@vestas.com'; 'vestas-northerneurope@vestas.com'
Emne: Forbedret vindmølleteknik / den friktionsfrie cykellygte
Videresendes
Til salgschefen hos Vestas.
Gang i hjulene igen, så se her:
Fra: Kurt Aggesen
Sendt: 8. maj 2008 10:45
Til: 'pvs@dkpto.dk'
Emne: Patentansøgning, Jeg indsender om fornødent betaling og formalia efterfølgende.
aggesen@kabelmail.dk, Telefon: 46783464, Mobil: 30841829
Gearet på vindmøller er årsag til belastet økonomi, og vedligeholdelsesomkostningerne på gearene er så store, at alene det er udslagsgivende for økonomien ved vindkraft og således udbredelsen.Gearet er traditionelt set nødvendigt for at omsætte vindmølleakslens langsomme omdrejningstal til et omdrejningstal, som er højt nok til at en tilkoblet generator kan producere strøm. Det mekaniske slid som foregår på de eksisterende gear, vil ved benyttelse af følgende opfindelse omsættes til en 14% forøgelse af el produktionen.
Metoden til forbedring: Generatorens strømproduktion afhænger væsentligt af hastigheden, hvormed en magnet bevæges forbi en spole, idet der i spolen genereres en elektromotorisk kraft. Gængse vindmøllegeneratorer er konstruerede lidt tilsvarende elektromotorer, med lille diameter, således er stator placeret på en lille radius fra akslen. Til ganske få anvendelser, eksempelvis pladespillere er fremstillet synkronmotorer, hvor at den elektromotoriske kraft dannes på en stor radius fra akslen. Den slags motor og tilsvarende generatorkonstruktion benyttes sjældent, idet formålet med den hænger sammen med en enkel og praktisk indbygning, idet nem indbygning og håndtering ved udformningen har overskygget muligheder for økonomiske fordele ved andre konstruktioner. Via og tilsvarende har man ved behov for store generatorer ikke tænkt på forbedrede muligheder ved stor radius på generatoren, idet store generatorer kendes fra turbinedrev i kraftværksindustrien. Turbinedrev benytter altid meget høj vinkelhastighed, det er forudsætningen for god økonomi ved turbinedrift. De kendte fordele ved stor radius bliver der begrænset af forholdet mellem stålets flydegrænse og centrifugalkraften.
Denne her nye teknik er til dels kendt og benyttes i dag på den friktionsfrie cykellygte, som også blev fremstillet af en dansker. Fordelen ved min opfindelse kan således også forstås eller illustreres som som den driftsmæssige forskel mellem den oprindelige dynamo og den friktionsfrie lygte.
At specialfremstille også store generatorer med stor radius er ideelt til vindmøller, idet at vindmølleaksler har lav vinkelhastighed. Detsto større radius hvorpå at magneten bevæges forbi spolen, desto lavere vinkelhastighed og omdrejningstal kan det foregå med. Dette faktum er substansen som giver denne her nye konstruktion:
Ved at magnet/spole flyttes ud, så at de i stedet udgør et større antal på en skive, der evt. kan være så stor som 25 % af vindmøllediameteren, så opnås det samme som med et gear.
Principielt kan stator delen placeres på det passende niveau, som svarer til rotorens diameter, i et ophæng som støttes lidt nede på mølletårnet. Rotor delen kan mht. vindmæssig udformning udgøre en ring som enten monteres på samme side som møllevingerne, men balance- og tyngdepunktsmæssigt vil en placering på den anden side af tårnet sikkert være passende.
Ovenstående er en kopi af foreløbig patentansøgning fra den 06.05.2008.
I må meget gerne kontakte mig, for at få forbedringen indført på kommende vindmøller. Eksisterende vindmøller kan med fordel ombygges til denne forbedrede udgave.
Med venlig hilsen
Kurt Aggesen
Lidt mere:
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Kurt Aggesen
Sendt: 19. maj 2008 13:30
Til: 'ln@ens.dk'
Cc: 'mbo@ens.dk'
Emne: VS: Forbedret vindmølleteknik / den friktionsfrie cykellygte
Til Mads Boergaard, ENS
Udover Vestas, som jeg har sendt det til, hvem indenfor vindmøllebranchen kan du anbefale mig at sende flg. info til?
Til Thure Bergholt, Vestas
Om opfindelsen til gear på vindmøller. Tilføjelsen er udarbejdet for at sikre en klar og tydelig forståelse af teknikken og hensigten.
Patentdirektoratet har givet min patentansøgning angående vindmøller følgende nr. : PA 2008 00654, samt betegnelsen: Gearet på vindmøller. Betegnelsen må være korrekt, idet at det helt i grundprincippet angår gear, dvs. omformning af forholdet på:
Vinkelhastighed/moment fra et primært punkt til forholdet på vinkelhastighed/moment på et sekundært punkt.
Gearet er ifølge opfindelsen uden tandhjulsudveksling. I stedet hentes et reduceret drejningsmoment via "en forlænget arm", på et givet niveau ude på en skive, men hvor at middelhastigheden derved er forøget, og passende ; dette for opnåelse af , ved den derved forøgede hastighed, en stabil magnetiseringseffekt, for at generere strøm. Gearet må således betegnes som indbygget i generatoren , og at ændringen ved generatoren derved udgør et definitivt gear.
Andre konstruktionsmæssige overvejelser: Anordningen, som kan betegnes med den højtidelige kode 1:1xA geargenerator. 1:1 henviser til generatorgearets omsætning, xA kan man sige , er dens udvekslingsforhold, hvor A er armens længde, eller generatorens (store) radius. En af de væsentlige opgaver som der først vil vise sig er den nye generatortype med stor diameter: Denne opgave kan give anledning til grundlæggende overvejelser om magnetisme og de grundlæggende regler for at generere strøm i en leder med magnetisme. Jeg kan her henvise til den engelsksprogede udgave af wikipedia på www og søgning under generator, den kan konstrueres på mange forskellige måder, de elektrofysiske love som er kendte, vil ikke ændres og forudsættes ej heller ændret: For at undgå en revurdering af de mere end 10 forskellige metoder til at producere el i en generatorlignende konstruktion, er min anbefaling blot at finde rotorens periferihastighed, eks. ved 50 m/s er der en del generatorer som producerer el. Yderdiameteren på den skive, eller eller direkte drevne enhed men med forøget stator/rotorradius, som ifølge opfindelsen skal udgøre rotoren, skal så have en radius , som er tilstrækkelig til at vindmøllens elproduktion kan være stabil, selv ved en given, men ret lav vindhastighed.
For at opretholde en overskuelig fremgangsmåde under konstruktionen, kan man så blot lave en diametermæssig forstørrelse ud fra en af de ellers foretrukne præferencegeneratorer, så vidt jeg ved kommer poltallet hen på ca. 140 stk, men det betyder jo ikke at kobberforbruget bliver mange gange større end i andre generator, fordi at hver pol bliver mindre, idet at produktionen fordeles ud på et større antal. Materiale prismæssigt er der flere valgmuligheder ved den store generator, idet der er plads nok.
Generatorer med høj vinkelhastighed: Ved denne her revurdering af generatorer, da er det indlysende, også at se på den modsatte situation: Kraftværksgeneratorer, hvor at turbinegear ofte benyttes, for at omforme eksempelvis en dampturbines 7500 o/min til 1500 o/min. , idet vekselstrømsgeneratorer oftest fremstilles til enten 1500 eller 3000 o/min. Her skal man så den modsatte vej, generatorrotoren yderdiameter reduceres , for at rotorviklingen på generatorer til dette formål kan komme til at løbe med eks. 7500 o/min. Såvidt det ser ud for mig må det også være en fordel,gearet og dets mekaniske tab som også her udgør ca. 10%, kan jo undværes derved, , generatoren vil så blive længere, eller evt. et antal på een og samme aksel, koblet efter hinanden. Frekvensmæssigt er der intet problem længere . Om fremgangsmåden vil være en fordel her afhænger af forholdet mellem turbinegearet virkningsgrad og virkningsgraden på frekvensomformeren . M en i den store sammenhæng bør det blive revurderet, idet at frekvensomformere er blevet stærkt udviklede de senere år, derimod er tandhjulsgear gear af ældre dato , derfor byder denne teknik sikkert ikke på de store nyopdagede avancer længere.
Holdbarhed: En fremstillingsmæssig fordel ved 1:1xA generatoren er at den behøver ikke være kompakt. Det betyder at effekttab til såvel ventilatorkøling eller vandkøling ikke findes her. Servicemæssigt og vedligeholdelsesmæssigt bliver den luftige og åbne konstruktion en maskine som er til at have med at gøre, men den skal kunne blokeres, ved risiko for at man falder i søvn inde i den, under et eftersyn.
Materialevalg: Der er naturligvis et vist forhold mellem generatorens bearbejdningstolerencer, slør, tolerencen mellem stator og rotor, periferihastighed og virkningsgrad. V irkningsgraden tilsammen udgøres af de termiske tab, dvs. hhv. varmeudviking i generatorens vindinger, den kan begrænses ved forøget tværsnit . Hvirvelstrømstab i spolekernerne begrænses som bekendt ved lamelopbygningen. Der vil være en fremstillingsøkonomisk overvejelse ved en driftsikker rotor/stator konstruktion : En forøget rotor/statortolerence kræver stærkere magnetisering for at opretholde strømproduktionen, men som jo opnås ved flere vindinger på manetiseringsspolen, og den virkningsgradsforringelsen som følge af strømmen x den ohmske modstand deri udgør som bekendt et minimum i forhold til de kraftigere og strømproducerende viklinger, der som tidligere nævnt, på denne her generatortype evt. kan fremstilles af det billigere aluminium, fordi at der er plads nok.
Med venlig hilsen
Kurt Aggesen
Uncle Sam er med på en lytter og en kigger
Amerikanerne overvåger udenlandske statsborgere i hidtil uset omfang. De kan i kampen mod international terror læse udlændinges emails, undersøge deres pengeoverførsler og studere deres flymåltider.
Af Jens Ejsing
Sidst opdateret Fredag den 23. maj 2008, 20:51
Han kan læse dine emails, han kan lytte til dine samtaler, han kender måske nummeret på dit kreditkort, og han får besked, hvis du sender penge til udlandet.
Uncle Sam er en velinformeret mand. Men han er også en mistænksom mand. Siden terrorangrebet i New York i 2001 har han set med stigende skepsis på omverdenen og vil gøre alt for, at USA ikke bliver offer for terror igen. Derfor er han nødt til at forebygge, og derfor er han i gang med at overvåge og registrere omverdenen i hidtil uset omfang.
Således kan han være med på en kigger, når du eller andre europæere overfører pengebeløb af en vis størrelse til udlandet. Overførslerne bliver typisk registreret i den såkaldte SWIFT-database, som USA har haft direkte og uhindret adgang til siden 2001.
Samtidig har han siden 2001 skaffet sig adgang til emails, som du og andre udenlandske statsborgere sender til hinanden. F.eks. fra Danmark til Brasilien. Det kan han, fordi store dele af den internationale telekommunikation passerer gennem USA og dermed er inden for hans jurisdiktion.
Mens danske pengeinstitutter giver deres kunder besked om, at USA kigger med, når de sender penge til udlandet, så giver danske teleselskaber ikke besked om, at deres kunders emails til udlandet kan blive opsnappet og tjekket af de amerikanske myndigheder. Dertil kommer, at amerikanerne har indgået aftale med EU om, at de får adgang til en lang række personlige oplysninger om passagerer, der flyver fra Europa til USA. De såkaldte PNR-oplysninger indeholder informationer om alt fra email-adresser og kreditkortnumre til madvalg og private telefonnumre. Oplysningerne kan indirekte sige noget om dine og dine medpassagerers politiske holdninger, religiøsitet, sundhed og seksualitet.
Information om flypassagerer
Men Uncle Sam vil vide mere. Derfor forlanger USA i kampen mod international terror og grænseoverskridende kriminalitet at få adgang til oplysninger om passagerer om bord på alle fly fra EU, der flyver gennem amerikansk luftrum, selvom flyene ikke lander på amerikansk jord. USA forlanger også at få adgang til oplysninger om personer, der er nødt til at hjælpe syge eller børn om bord på fly til USA, selvom de ikke selv skal med.
Venstres gruppeformand i Europa-Parlamentet, Karin Riis-Jørgensen, mener, at »amerikanerne går for langt« i deres overvågning af borgere fra andre lande.
»Overvågning af emails er endnu et eksempel på, at almindelige borgere ikke ved, at de enten bliver overvåget, eller at der er risiko for, at de bliver det,« siger Karin Riis-Jørgensen, der tidligere har kritiseret amerikanernes krav om PNR-oplysninger.
Hun opfordrer EU-Kommissionen til at tage spørgsmålet om overvågning op på et kommende topmøde med USA i Slovenien. Samtidig overvejer hun selv at stille spørgsmål til kommissionen om amerikanernes overvågning.
»Jeg vil gerne vide, hvad der bliver gjort for at sikre, at europæiske borgere ikke bliver underlagt overvågning og regler, der er i strid med europæiske regler,« siger hun.
Det ændrer dog ikke ved, at amerikanerne som tidligere omtalt i Berlingske Tidende er i gang med at indføre et nyt fingeraftrykssystem til at registrere bl.a. europæere. I løbet af i år skal landets lufthavne efter planen være udstyret med systemer til at scanne samtlige ti fingeraftryk på flypassagerer fra udlandet. USA har i forvejen fingeraftryk fra op mod 100 millioner udlændinge, der har besøgt landet siden 2004.
Læg dertil, at europæiske efterretningstjenester i ukendt omfang udveksler oplysninger med CIA og andre sikkerhedsorganer i USA, og omfanget af amerikansk kontrol og overvågning har nået et omfang, der for blot ti år siden var utænkeligt.
Vigtigst er det endvidere at påpege, at det kan se ud som om at børshajerne dirrigerer den teknologiske udvikling, eller rettere bremser miljøvenlig teknologisk udvikling. Det må de ikke.