Om Eskil: På hans gravsten i Clairvaux står der Danmarks biskop, jeg fornemmer en uudtalt bitterhed i efternælet han fik, ikke nok med det, også beretningerne fra Clairvaux forekommer udvandede i forhold til det temperement Eskil havde. Eskil var den første som fik besked om Bernars død, blandt samtlige breve som Bernard skrev, da er det faktisk i et brev til Eskil at bernard udfolder den højeste sproglige elegance. Ved en af eskils afrejser fra clairvaux er der beskrevet en dialog mellem de to, selvom historien siden gav bernard en langt mere synlig og betydelig placerng, mærker man af dialogen at bermard ser og taler op til eskil. Nogensteder fornemmer man en usikkerhed, endda fra samtidige paver, at historikerne er i tvivl således, at der i forhold til den udvalgte og fungerende pave omtales den sande pave, formuleringen peger mod eskil som denne. Ud fra en anden synsvinkel i et lidt mere praktisk hierakisk sprog beskriver Hal Koch indførelsen af eskils og dermed kirkens indførelse af kongekroningen i Danmark, vistnok i Ringsted 1170, som starten på en ceremoni som fæstnede kongetitlen således til, hvad der senere blev betegnet som konge af guds nåde. Det var ikke alene kirkens velsignelse, nej det kom til at betyde Guds velsignelse, kongens vilje, beføjelser og magt var dermed overjordisk. Mange har ment eskil allerede ved kirkefesten i ringsted uforvarende legaliserede et rænkespil han havde forsøgt at modvirke. Eskil var under en rejse holdt fanget af Frederik Barbarossa, afskriften af eskils gidselsbrev som han skrev under fangenskabet er idag velkendt. Selvom Saxo skriver at de var småfolk som røvede eskils skat i stade, så skulle det ikke undre mig at det i virkeligheden var Barbarossa som stod bag det.

Hvad der foregik siden ses f.eks. af en artikel, jeg læste hvor en læge eller retsmediciner vurderede et skelette af en kraftig og stærk mand fra ca. 1220. Af knoglerne kunne ses ca. 50 sabel- eller øksehug på hhv.albuer og kranium.Det var vurderet at manden døde under en slags forhør, først de sidste par hug var dræbende.

 

 

Digt: røveriet i Slesvig

(egnet til heavymettelrock, hvor der eksploderer en guitar, højttaler eller sådan noget)

REDRAW

Medens røverne flygtede med de hellige horn blev de lysende. Sort himmel, hav og helvede var i oprør, men hornenes styrke var nu i røveres hænder. De havde derfor styrken til at fortsætte, men alt jordisk har en ende, regnen piskede, deres lunger gik som blæsebælge, smadderet sprøjtede dem om ørerne, aldrig havde de følt sig stærkere. De var ved deres styrke nået langt bort. Deres arme var stíve af smerte, vægten af guldskatten var blevet kollosal. De måtte standse. En pose diverse, og så de to gigantiske sataner. Det her var for meget. I et hul med det ene, halvdelen af det andet måtte være nok foreløbig, over med det, tre gange skulle der til. Brækkenes Bræk. 666. Brølet, dødens tordenbrag blev et med stormen, fanden var løs. Helvede blev på jorden. Satan og lynild. Ånden stærkere end helvedes ild, vand, han rejste sig, djævlen, ham den skarpt skællede. Lyset nedenfra og ham. Flenseren, rød barbar, ja Barbarossa, satans blod var blåt. Rov.

REDRAW

åØå.Tyranner fik styrken. Udpining gav respekt, røveri havde fået styrke. Ingen ånd. Rov.

 

 

Elementerne faldt til ro. Tiden blev en anden. svidenskab og ild. Man måtte vænne sig til det. Nogen kunne ikke. Andre tiede.

Generne husker. Helligdommens tegn. Meget kan presses ned i et digt, og det overlever.

( idag er heavymetalrock næsten fy, fy, men det skyldes vores nuværende pietistiske kastratkultur. Men se bare kirkernes dramatiske kalkmalerier og læs ældgammel litteratur, datidens form for heavymettel er hvad der stadig er bevaret idag. Tilsvarende hvad vi idag ser som de største klassiske komponister blev i datiden anset som eks. Motörhead idag. Ovenstående digt passer fint til den slags musik, eller noget af det gamle Black Sabbath.

 

 

Hvad der er nedfældet i jorden og på papir er svært at have overblik over. Den ene halvdel af det store horn eller støbeformene fra det lange kan være i privat eje. Magten derved kan dirrigere pengemarkedet, overordnet styr på talmagi, money rules the world.

Skræmmetegn, tankestyring med symbolik, dvs. male fanden på væggen blev styringsmidler og kan stadig være det. Alligevel vidste man også dengang at eftertiden dømmer, derfor skulle man have styr på hvad der var og blev nedfældet, uddannelse, boglig viden og færdigheder fik kun dem som man vidste var loyale. Og efterrationalisering dæmper.Holstein oversat betyder hellig sten. Dvs.styrke nedefra. Mellem ca. 1100- tallet og frem til 1700 tallet har ingen anden verdensdel fostret så mange tyranner. Mange år senere druknede krigeren Barbarossa på under en halv meter vand.

 

 

Mange dage og tanker siden do., nu 19.08.07: Det her måtte med. Jeg læste på vikipedia om pave Alexander 3 som stod Eskil nær, jeg gik derfra til diverse årstal osv. 1803, dvs. året efter hvor guldhornene blev stjålet og smeltet. Dette år sløjfes klostret Eibingen, som den tyske mystiker Hildegard 1098-1179, fik opført. Tekster fra mystikere er ukritiske og usencorerede, fragmentariske info om guldhornene kunne evt findes der. Blot et søgt forsøg på at se om min opfattelse af hornenes åndelighed som påvirkede Oehlenschlæger, også ude i den videre verden skulle have forårsaget en slags hændelse, som kan sættes i forbindelse med dem.

 

I løbet af 5 min. havde jeg fisket dette.

 

 

Detalje fra åbningsvisionen i "Bogen om Guds værk" - stort format

Hildegard får sin vision, afbildet som en glødende ildsøjle. Hun noterer, med bortvendt blik, ned på vokstavler, mens hendes sekretær Volmar i et tilstødende rum følger opmærksomt med og skriver ned på pergament. Billedet gengiver i store træk, hvordan man fremstillede bøger i middelalderen. Fra diktat og noter, til en kladde der blev gennemrettet før den endelige renskrift. I baggrunden står en nonne, som formodentlig skal forestille Hildegards kære medsøster og sekretær, Richardis von Stade. Liber divinorum operum - ca. 1240, Visio I, Ms. 1942, Biblioteca Statala di Lucca, Italien.

Hendes kære medsøster er iøjnefaldende, hendes ene øje er lukket, medens hun ser mod maleren!! Hvad der ligger er for min sag tydelig, og det er så tydeligt at det næsten er vulgært, se hendes lange fingre, er hun en rapser, gør hun grin med sin overordnede eller hvad sker der? Bemærk, hun kaldes Richardis von Stade. Dette er alt hvad jeg ved om denne Hildegard, men en bemærkelsesværdig tilfældighed, som evt. ikke er så tilfældig. For mig at se var hun kritisk overfor Frederik Barbarossa og vistnok en beundrer af Eskil. Svage anelser, desværre vil det tage måneders studier at sige noget mere præcist derom.

 

Tilføjelse den 04.02.08

Stade, Saxo og Albert von Stade

Af andre kilder som svagt peger mod en af de to byer Stade, som et vendepunkt for guldhornene går et spor til historieskriveren Albert von Stade. 

Kongetro som en Rantzau, står der i en af de danske bibliografier om denne slægt. Hvad var de for nogen dengang:

Eventuelt har nogen fundet inspiration fra ovenstående til Gollum fra Ringenes Herre.

 

Ovenfor omtales Rantzau's krigsbog. Også dengang var krig en god forretning. Krig er jo som bekendt kongelig eller statsautoriseret massedrab og røveri. Schackenborg ved Gallehus er endvidere opført af en anden krigsherre som hed Schack.

 

Paradokser udenfor guldhornene:

For mig at se er forholdet mellem rockmusik og krigsvold et paradoks. Dem som begejstres af rockmusik er ærlige og ikke specielt udspekulerede, de nyder det energiholdige og begejstrede lydtryk, uden at bekymre sig om hvad andre synes om smagen. Modsat er det for de udspekulerede, de vælger smag ud fra hvad der er respektabelt. Imidlertid kræver disse personer kompensation, en delvis ubevidst tilsvarende begejstring, men det sker ofte som fysisk vold eller lemlæstelse, om det sker på afstand er ikke afgørende.

Mvh Ka den 04.02.08