Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie, årgang 1985:

Gunnar Milthers: Beskrev Ole Worm et rekonstrueret fund?.  Artiklen er baseret på noget, som kaldes Ole Worm's originale stok, som findes på museet i Lüneburg. Stokken er selve trykpladen, fra et af bogtrykkerne. Jeg kan genkende stokken som er afbildet i artiklen, det er den som benyttedes ved trykning af Johannes Neuchs værk om guldhornet, trykningen blev udført i Hamborg. Dette er trykket, som alene er specielt ved at pladesamlingen på 7. ring ses, og som jeg har vist på et foregående link. GM baserer sine formodninger ud fra undersøgelser, som har har gjort alene på dette ene tryk. Jeg kan ikke dele hans opfattelse, fordi at eksempelvis de krydsede personer, som på foregående links er vist mange gange, også på dette tryk er ligeså komplekse som de to figurer, han henviser til herunder:

Ellers en dybt seriøs artikel, hvor GM tilmed redegør for at nogle af figurerne er tvivlsomme, specielt rytteren og oldingen, fordi at hans indtryk er at det alene er disse figurer hvor motivet er tredimensionelt. GM mener at disse to figurer blev fremstillet ved hoffet, medens at Christian d. 4 fik hornet kraftigt restaureret. Dette uanset at GM senere i artiklen anfører kongens plan om at lade hornet nedsmelte, for at blive støbt om til et drikkebæger, til minde om gamle dage. Det var Worm som reddede hornet fra denne skæbne. Yderligt mener GM at hornet oprindeligt kan have haft punslede ringe helt op til mundstykket.

Noget som overraskede mig, var at cirklerne i spejlrammen endda på flere tryk, har streger, som viser der er en tre-dimensionel toning. Det er altså bolde eller kugler. Tolkningen var tidligere oftest, at de to mænd som holder rammen, var handelsmænd, og at rammen skulle forestille noget med mønter. Det er det ikke.

Håret eller frisuren på figurerne forekommer visse steder underlige, næsten virkeligt. Man må undre sig over hvorledes en kobberstikker kan få håret til at fremstå, som det ses på den midterste figur ovenfor. Foto af Aureum fra Bartholin.

Ovenfor ses ham, som jeg kalder den ulykkelige, som han ses på mit Aureum tryk.Retningen på hans blik er nedad, frisuren ligner næsten ild. Tilsvarende har jeg kun set på Disney's Hades, eller evt. som fra Lucia, man skal jo ikke fordømme ham, fordi han mangler den ene hånd, men ja, et handicap, det har han. Figuren er ikke uden betydning, man benytter jo ofte vendinger, som lidt afspejler hvad man ser. Iøvrigt ligner den meget figuren: Den godmodige, i øverste række.  

Flere guldhornsforskere har anført, at den mangende hånd selvfølgeligt skyldes at denne lille del af figuren er brækket af. Pointen angående Gunnar Milthers fremsatte synspunkt, det rekonstruede fund, så ville denne ødelagte figur da være blandt de første rekonstruktioner, som skulle være gjort. Men nej, hånden mangler på samtlige tryk af guldhornet. Hornet er ikke rekonstrueret. Resultatet af mine undersøgelser er baseret på vistnok de mest dækkende søgninger i litteraturen, jeg har haft heldet med mig, men muligheden forelægger også idet at arkiverne idag gennemgås med elektronisk hjælp.

På et foregående link har jeg beskevet at guldhornet ser os, det er mest figuren Den godmodige som gør det. Udover at hornet har øjne, så har det også øjer, huller eller perforeringer. Indledningsvis kan jeg passende henvise til hullet i hånden på ovenstående. Derudover ses at rosenkorset over hans hånd er ret kraftigt nederst.

 Her for et par dage siden bemærkede jeg at do. Lahde's kobberstik af det lange viser noget specielt.

Den ene detalie, som er specielt, er at rosenkorset foroven ser lidt nedsunket ud.

Dernæst ses i øverste højre hjørne ovenfor, en bold. Bolden er faktisk omtalt i flere bøger om tolkning af guldhornene, selvom at Lahde's kobbestik faktisk er det eneste, hvor jeg har set denne bold. Billedet herover har jeg kaldt 4 på stribe, bolden øverst, dernæst det nedsunkne rosenkors. De to sidste er øjnene på den indpunslede dobbeltånd, denne uformelige og uforstålige gespenst, men som altså er den eneste af de punslede, på Lahde's tryk, som har tydelige øjne. - 4 slags øjer på en stribe.

Men se så ovenstående forstørrelse, dette hul virkede på Jørgen Sorterup som en dunkel sol, han omtaler flere gange dette hul som en dunkel sol. Nøjagtig det sted, som først sås som et nedsunket rosenkors.

Herover ses billedet, hvor forstørrelsen er fra. Det kommer vi til. Senere. Noget dragende er der unægteligt ved mystikken.

KuCA den 14.12.07