----- Original Message -----
Sent: Tuesday, July 24, 2007 10:54 AM
Subject: Hestehale
Det lange horn, oldingens hestehalefrisure
Denne har jeg grublet over i lang tid, uden at forstå den, men nu har jeg et rigtigt godt bud på den.
Her i eftermiddags fandt jeg G. L. Lahde's tegning frem af det korte horn. Efter at jeg for et par uger siden gjorde et indtrængende studie på Aureum, det lange, da havde jeg det således, at jeg faktisk ikke turde se nærmere på billeder af det korte eller brækkede horn. Nu efter at jeg her i eftermiddags har studeret billeder af det korte horn.
På det lange horn er der gjort en del forskning i de bagvedlæggende figurer, dem som er indpunslede; jeg tilslutter mig klart at disse viser noget åndeligt, og nu vil kan jeg også tilføje: Tilmed i forhold og tilknytning til de nærmeste fremstående figurer.
Nogle af de indpunslede figurer på det korte horn er tidligere, selv af danske forskere med positiv indstilling til guldhornene, blevet karakteriseret som noget ubehjælpeligt makværk, værst er det vistnok gået ud over nogle af de indpunslede ugleagtige skabninger, men bemærk nu følgende: Såvel næb eller mund, altså det forreste, såvel som bagenderne er unaturligt og umuligt flossede. Noget af det indpunslede på det korte horn ligner kronede hunde, fiskenes skæl stikker ud som spidse grater fra et dårligt bearbejdet metalemne eller som granatsplinter. En modbydelig ånd. Præcis som (mundstykket) snævre ende på dette brækkede horn.
Der er meget mere at sige om figurerne på det korte horn, her vil jeg blot sige, uanset hvad, så besidder dette hornstykke også ægte magi tilsvarende det lange. Med vor nutidige opfattelse og forståelse af ordet magi, da skal der reelt tilføjes en ekstra dimension til for at ordet opnår værdighed som karakter på guldhornene. Men såvel jeg som os er kun mennesker, senest havde vi kun guldhornene at beskue. Nu er de kun sværte og papir, men magiske helligdomme med kraft er de stadig. Derfor må de vel også beskrives, det må være nødvendigt.
Af den ydre kontur på hvert af hornene ses følgende karakterer:
Det lange horn er elskværdigt. Det lange horn er det feminine af de to horn. Det er det mest hensynsfulde og sikre horn, styrkemæssigt er det ideelt, formen op mod den store diameter er som et uddrag af en hyperbel, eller tilsvarende en lårbensknogles form hen mod leddene, den stærkeste og letteste form som findes.
Ultimative konklusioner om det korte horn kan ikke foretages, det er brækket over, afstumpet, lige nu kender vi kun en del af hvad dette horn har været. Som vi ved af optegnelserne, så er en del af hornenes magi at figurerne er dynamiske, aftegninger derfra ligeså. Figurerne på dette brækkede horn bærer alt i alt præg af ødelæggelse. Studer formen hen mod den store diameter: Det korte horns kurver sat i forhold til det dem på det lange viser at det korte horns kontur er voldsom, brutal, destruktiv hensynløs og selvødelæggende. Jeg vil forsigtigt give mit bud på dette brækkede horn: Da det var helt og intakt horn var det også det maskuline af de to, men himmelsk vidunderligt og beundringsværdigt. Det blev set med ægte velbehag og ærbødighed.
Jeg kender minimalt til beskrivelser og forestillinger om gudsriget, men guldhornene er sikkert på en eller anden måde nøglen til gudsriget, hvor ingen lider misundelse eller smerte. Personligt havde jeg sådan en slags oplevelse der for et par uger siden, medens jeg gjorde et indgående studie på billederne af Aureum, og jeg var lige ved at tro jeg at jeg uforvarende stod med sådan en slags nøgler i form af Aureum. Men jeg var ganske urolig, tanker om vægtløshed, eller som nogen før har redegjort for: en omvendt og hul jord med solen i midten? Jeg gad vide om de som har fremsat denne verdensopfattelse, i bund og grund har læst Jørgen Sorterup's bog om guldhornet, at denne sorterupske tekst har så stærk en trolddomsmagt? Eller noget om at vi her istedet for i det hinsides skulle få evigt liv, hvad med børnene, skulle de så aldrig blive store? Efter at mine forestillinger faldt til ro, så viste det sig at jeg ikke var alene med uroen: Såvel vejret artede sig unormalt, der har aldrig faldet så voldsomme regnskyl her i Europa, men meteologerne har også meddelt om unormal stærk solstråling, og at ozonlaget ikke beskytter godt lige nu. Sat på en spids: At mine guldhornsstudier skulle forårsage at der udbryder en solvind som udsletter livet på jorden, denne påstand vil jeg kalde er syg tvangstanke eller paranoia. Om det sker, så vil det ske uanset hvad jeg gør eller finder i gamle arkiver. Man skal nyde og dyrke det som er godt for øjet.
Det var oldingens underlige hestehalefrisure: Denne udgør forbindelsen mellem de udstående figurer og de indpunslede åndsfigurer. Den gør det på den smukkeste facon, og den deler forbindelsen med de allermest kærlige af det lange horns åndsfigurer. Det er sjovt. Næsten hver eneste aften ligger jeg i soveværelset sammen med børnene og læser en godnathistorie for dem, nogengange er det mig som skal vælge, andre gange har de fundet og valgt. For ca. et halvt år siden læste jeg en bog om søheste, og at disse hver eneste morgen indleder dagen med to og to parvis at stå på lavt vand ved siv og i lang tid at flette halerne sammen og på deres facon betragte og nusse hinanden kærligt. Jeg blev så påvirket af det, tænk sig hvor smukt af disse søheste. Den punslede åndsfigur bag oldingen, helt op ad og i samme streg som oldingens hestehale står således som søheste om morgenen.
Nogle af åndsfigurerne på det lange horn er billeder på kærlighed, intimitet og intens sammenhold eller bare dyb og blød fred. Den slags findes ikke på det brækkede horn. Det er omtrent på een og samme måde at synbolikken på hvert af de to horn skal tolkes, måske er der også en slags kommunikation imellem de to horn, men deres udtryk og budskab har forskelligt indhold.
24.07.07 Uden at jeg helt er klar over betydningen kom jeg her for et par timer siden på en anden formulering på forskellen mellem de to horn. Hvor det lange horns virkelighed har forbindelse med dets saligt og fredfyldte åndelighed via hår, så har det korte horns virkelighed forbindelse med dets stikkende og rivende åndelighed via spidse horn.
I ovennævnte formulering forholder jeg mig ikke til at ondskab i de senere århundreder ofte blev symboliseret med en mand med horn i panden, (ja som Moses!), -skræmmebilleder kan velorganiseret være almindeliggjort for at holde såvel interesse som undersøgelser borte fra emner som magthaverne ikke ville have behandlet. Ordet horny (liderlig på engelsk) ligger tæt op ad horn, og at være liderlig er i nyere kristen forståelse ikke specielt en kirkelig dyd. Palle Laurings bog om hornskraft synes jeg belyser et emne som ikke er uvæsentligt, dog det han skriver om talmagi er for tilfældigt, men bogen alt i alt er blevet manet hårdere i jorden end den fortjener.
I den senere tid har jeg gået og ruget over et ord, som jeg synes der bør udføres en dybdeborende, historisk og sprogudviklingsmæssig og oversættelsesmæssig undersøgelse på: DIAKON. Idag bruges det på en kirkelig hjælper. MEN: Idet at man konstant må undre sig over at vi ikke finder informationer om guldhornene i historiske kilder, så ser jeg følgende årsag dertil: For mig at se kan det skyldes, at i bund og grund er ordet diakon en teknisk betegnelse på en nyttegørende eller hjælpende genstand. Ordet diakon er sammensat af hhv. DIAmeter dvs. tværmål, eller Di- , dvs. 2 stk. Og: diaKON: altså konus, dvs. overvejende cirkulær, rund eller cylindrisk genstand men hvor enderne har vidt forskellig diameter, således er et horn. Een latinsk betegnelse for (guld) horn er Cornu, men som jeg ser flere afledninger af eks. korn, kærner, top, øverste del, osv. Ja, min formådning er på løst grundlag, lige her kan jeg ikke undersøge hvad hverken de middelalder- eller nutidslatinske oversættelser for ovennævnte ord er, men eventuelt er der en del historiske passager, som får en mere præcis og oprindelig betydning hvor oversættelsen fra det latinske ord for diakon, munk eller kirketjener visse steder ændres til (guld) horn. Jeg gad vide hvilken ændret betydning der kommer frem af Saxo's fremstilling om røveriet af Eskils' skat ved Stade? Se det som et oplæg til et spændende forsøg!
Ps, jeg er ved at undersøge om Statens Kunstfond vil støtte noget af det her.
Mvh Kurt
