Kære Stine
Nu må jeg holde op med at skrive til dig hele tiden, men der er bare lige lidt du skal vide, som jeg har fundet ud af!
Selveste Odin er gengivet på det lange horn!
Det er jo sådan med såvel mennesker som guder, de er (heldigvis) ikke helt så stilrene som en mekanisk genstand, derfor vil det følgende billede sikkert forbavse dig såvel som det gjorde mig, men det er et studie værd:
Jeg fandt det på
Odin (Oðinn) som "Den En-øjede" i sen-nordisk forståelse, med Ringgrebsværd med scramasax klinge, som Solens og faktisk Konge i shamanens/julemandens røde klæde, med Hugin og Muni på hver sin skulder. Bemærk alle der tilspørger til farven på Odin's øjne; det ved vi ikke da Odin er Kongen og derfor kan have blå eller brune øjne. Som "Den En-øjede" skal det ene øje vise "Det Store Brag" og er derfor sort. I sin venstre hånd holder Odin Den Hellige Tråd, forbundet til Moder Jord, der indeholder forfædrenes visdom og ånd og gør det muligt for Odin at spå om fremtiden (se afsnittet "Endrborinn – eft ácenned – født igen – tve-skabt af tanker". Tak til Anders og Dorrit Hansen, Vancouver, BC, Canada for henvisningen til denne vidunderlige afbildning. Billedkilde: Ólafur Brynjúlfsson: Gudeskrift m. bl.a. Ældre Edda (Edda Sæmundr) & Snorre Edda (1760). Det Kgl Bibliotek, Håndskriftsafdelingen. Katalog ”Ny kgl. S. 1867 4º”; beskrivelsen findes i Kr. Kålund: Katalog over de oldnorsk-islandske Håndskrifter i Det store kongelige Bibliotek og i Universitetsbiblioteket (1900, s. 251-3). http://base.kb.dk/pls/hsk_web/hsk_vis.forside?p_hs_loebenr=4&p_navtype=rel&p_lang=dan
Grunden til at jeg venligst sender det til dig, er at på Odinbilledet gengives i bund og grund de samme elementer, som vi ser på det lange guldhorn's sjette ring:

Solfiguren i midten sidder helt opimod borten, som dermed danner ubrydelig forbindelse med den store stjerne, som står for visdom. Visdomsstjernen dækker en del af den øvre bort, den sidder tæt ved solfiguren, som er hornets billede på Odin. Placeret lidt under borten, på hver side af Odin med Visdomsstjernen, ses enten to tamulve eller to føl, disses forhold til solfiguren eller Odin er tilsvarende den gængse Odin med sine to ravne Munin og Hugin. Den besynderlige øjenløse solfigur som via borten er forbundet med den store stjerne, gengiver den guddommelige visdom i samme kompositionssprog som benyttet på billedet af Odin.
Ved resultatet af mine undersøgelser er det min konklusion at begge guldhorn er fremstillet i Gudme området på Fyn. Jeg støtter denne konklusion op ad Knud Henneberg's undersøgelse fra 1812, som redegør for at Odin havde sit værksted der. Denne oprindelse er en del guldhornsforskere enige om.
Guldhornene er ikke tempelherrernes eventuelle fund i tempelbjerget, og det ældste er ikke 3000 år gammelt. Teorien at Eskil var den sidste vogter af guldhornene kan være kontroversiel tildels for opfattelsen af Eskil som historisk person, men også for hans hverv som ærkebiskop. Jeg ser imidlertid ikke noget kontroversielt deri, idet at såfremt det var et guldhornsrøveri som Iflg. Saxo 14. bog skete ved Stade giver det os forklaringen på det tydelige mentalitetskifte hos Eskil, som Saxo udtrykker i skildringen af Eskil, henholdsvis før og efter røveriet. Denne del af Eskils karakter har eksempelvis historikeren Niels Skyum Nielsen tolket som et udtryk for at Eskil var pengebegærlig, og han er derfor stærkt kritisk mod Eskil, fordi denne karakter ikke passede godt til hans høje kirkelige hverv. Her vil jeg indsætte flg. citat:
Gunnar Milthers fra en af hans artikler: ......."i en eller anden alvorlig situation for helligdommens ejermænd eller vogtere. Deres (dvs. hornenes) ødelæggelse (først røveriet fysisk og mentalt, dernæst røvernes destruktion af det oprindeligt store horn, hvor de i deres desperation under flugt brækkede en det store horn over cirka midpå, for at de bedre kunne fortsætte flugten.) har dengang været følt som en tragedie på en dybere måde end den glorificerede sensation ved tyveriet i 1802 af de indtil da upåagtede klenodier. (citatet er fra en artikel hvor GM kildekritisk redegør for at det ældste guldhorn oprindeligt kan have haft billedringe helt op til den snævre munding.) Saxo var den som i samtiden omsatte ånden til ord, fra det (halvt nedbrudte) "korte horn" (anførselstegn idet dette oprindeligt var det største).
Betydning som guldhornene havde forklarer Eskil's temperement:"en tragedie på en dybere måde" Hornenes helligdom var deres styrke, på hvert horn vist med en enarmet bueskytter. Tilsvarende effekt kendes ikke idag, men hhv. Saxo og Oehlenschlæger gengav hver hornenes ånd. Hornene var kristnede, omkring år 1000-1100 blev de udstyret med bl.a romerkors, dette har tegneren Ernst Hansen redegjort for.
Billederne på hornene er forresten heller ikke hverken inspireret af Byzans eller gammel hinduisme. På det korte horn ser vi såmænd gamle kendinge herhjemmefra, Skjoldungerne er på øverste ring og Rolf Krake ser vi på en af det lange horn's ringe. Jeg mener hans navn har sin rod fra en alligator, som at han har draget med langvejs fra. Jeg støtter min teori tildels fra denne tabel:
500 |
ca |
Chochillaicus(Hugleik), Danerkonge, omtales |
520 |
-525 |
Rolf Krake (Hrotulf) muligvis virkelige skjoldungekonge |
Begge horn hørte hjemme her i nabolaget, Lejre hedder det idag.
Angående Lejre, så har jeg fundet frem til at den lokalitet som idag hedder Enghaven, der officielt aldrig er blevet arkæologisk undersøgt, er identisk med Lejre Mose, altså det sted hvor Eskil havde en borg der blev røvet af Valdemar og Absalon, og jeg har også for ca. et halvt år siden opfordret hhv. Nationalmuseet og Roskilde Museum til en arkæologisk undersøgelse af denne mose.
Ja, jeg ved godt at vi her i Danmark efter vikingetiden, hvor at guldhornene var blandt rigets vigtigste aktiver, så er blevet opfostret med at noget(n) langtvæk fra er finere end danskere. Men så er vi jo henne i politik, så avanceret skal det her vist ikke være. Guldhornene viser høvdingen kongen, fyrsten men ikke som nogen ophøjet person. Sundt og fornuftigt for begge parter.
Det er essensen, du får her, mine øvrige notater og kildehenvisninger har jeg ikke sat ordentligt i system endnu.
Med venlig hilsen
Kurt Aggesen