Om opførelsen af hallen:
Tekniske faciliteter: Inden opførelsen af hallen havde jeg udarbejdet en ny metode tilopnåelse af god indeklima. Taget på hallen blev udført i oversstemmelse med beskrivelsen:
1.: Heldækkende solenergitag med forvarmning af ventilationsluft, og sandlagervarmeakkumulering. Reelt er der intet varmetab fra bygningen, idet at varmetabet fra sandlagerakkumulatoren benyttes som gulvvarme. Tagisoleringen er 125 mm. glasuld, den varme som passerer denne isolering optages af friskluftventilationen, idet at hulrummet mellem tagpladerne og isoleringen benyttes som indsugning til hallens klimaanlæg. Idet at friskluften suges ind under tagudhænget i hele hallens udstrækning genanvendes spildvarmen fra facaden, derved udgås også kondensnedslag på tagisoleringen.
Jeg opnåede et tilskud fra Energistyrelsen på ca. 452.600 kr. dertil, ved at projektet skulle udføres som et pilot- og demonstrationsprojekt. Se den detalierede beskrivelse i pdf format, klik her:
2.: Hallen blev indrettet til økologiske høns, udover gulvvarmen var hallen forsynet med centralvarme under rederne, dette bevirkede lavt foderforbrug og god redesøgning.
Arbejdskraft:
Jeg var selv arkitekt og stod selv for opførelsen af hallen. Et nærliggende byggefirma fremstillede de 24 m brede stålbuer og monterede en del af taget. Skive elementfabrik fremstillede vindueselementerne efter mine tegninger, og monterede disse med kranvogn. Jeg kontaktede Tinglev rådhus kort før opstart af byggeriet. Jeg aftalte med dem at jeg ansatte en ledig med løntilskud fra kommunen. Efter ca. 2 måneder havde jeg ca. 5 medhjælpere via denne ordning. Om kvaliteten af denne arbejdskraft kan jeg sige, at efter ca. een times visning af hvorledes opgaverne skulle udføres, så lod det sig gøre, uanset om det var tømmer, snedker, beton, smede eller andet arbejde ved byggeriet. Een af de ansatte forblev som ansat også med at passe hønsene. Summen af arbejdsskader under og efter byggeriet udgjorde ialt een henvendelse, hvor at det var en høne, som havde nappet en af de ansatte ret hårdt på en af hans fingre! Derom må tilføjes at han stammede fra byerhverv, og således ikke var vant til husdyrenes forskellige adfærd, siden fandt han sig endda i, når en høne fløj op på hans skulder, for at få sig en tur rundt i hallen.
På billedet til venstre ses Günther og Per ved støbning af de nederste vægelementer, som bestod af 2 x 8 cm stålarmeret og vibreret beton, faststøbt med 10 cm. flamingo i midten som isolering. Iøvrigt blev såvel fundamentet og hele gulvet udført med 10 cm nedstøbt flamingo(dette materiales isolationseffekt svarer til 20 cm glasuld !. Dette var af hensyn til omtalte solenergi projekt, hvor at de ca. 2000 m3 sand under gulvet magasinerede solvarmen fra sommeren til om vinteren, varmeudtaget var ved periferien, derfor var det varmetabet derfra som blev benyttet til opvarmning.
Den samlede byggesum udgjorde ca. 3 mio.kr for de 2600 m2. Byggeomkostningerne holdt jeg under 199 kr. pr. høne. Til sammenligning var landsgennemsnits byggeprisen ca. 350 kr. pr høne. De lave byggeomkostninger skal ses i sammenligning med den høje arkitektoniske værdi byggeriet udgjorde, samt de holdbare materialer. Forklaringen på at de lykkedes mig at holde byggesummen så lavt var følgende: Organisatorisk set skete opførelsen som selvbyggeri med flere ansatte. Det punkt som jeg opnåede den største besparelse på var at jeg lejede en cementsilo, og købte en traktordrevet Fliegl betonblander, den med læsseskovl som indbygget del af blandebeholderen, som benyttedes til
1.:støbte de stålarmerede fundamenter,
2.:støbte vi gulvet med 100 mm flamingo som isolering ned til varmeakkumulatoren
3.:Støbte og opførte isolerede 1,4 m høje vægelementer med stålarmering, og lemme til udendørsarealerne.
4.:Støbte nyt betongulv til den gamle lade.
5.: Støbte betonrampe som front ved hallen.
6.: Støbte fundamenter og betongulv til den 900 m2 store veranda.
Vi producerede således selv ca. 700 m3 beton, alene derved sparede jeg ca. 500.000 kr.
Betonblanderens pris var ca. 25.000 kr, det var en af de få maskiner på gården som jeg købte fra ny. Efter at byggeriet var færdigt brugte vi betonblanderen til jordflytning, kornflytning og som udfodringsmaskine ved grovfodertildeling af ensilage til hønsene.
Jeg brugte en uges tid på at restaurere den, og byggede parallelstyring samt dobbeltvirkende hydraulik på frontlæsseren.
Denne traktor blev en driftsikker hjælp de følgende år. Kort efter dette billede blev taget, fremstillede jeg styrtbøjle dertil, så lækker, at Sekura burde se den!
Den anden traktor, en Ford 9700 trak vandingsanlægget hver nat, om morgenen kl. 7.00 blev vandingsanlægget standset, så kom Forden med op til byggeriet, fik blanderen på, kørte der hver dag indtil kl 20.00, blev tanket op, så ned til vandingsmaskinen igen, hvor den så trak dette indtil næste morgen. Sådan kørte den uafbrudt i døgndrift ca. 2-3 mdr, medens betonfremstillingen var på sit højeste, og der samtidig var vandingssæson.
(en del billeder kommer også her)
Efter at hallen var sat i drift var den samlede prioitetsgæld på ejendommen 3,5 mio kr. Den offentlige vurdering var 7.0 mio. kr. Ved tvangssalget som jeg blev underlagt i slutningen af 2001 blev salgsprisen for ejendommen 4,6 mio. kr. Omkring årsskiftet 2005/2006 er denne gård igen blevet handlet, noget mere jord er kommet til, medens at andet har forringet gårdens indtjeningsevne, ikke desto mindre var salgsprisen nu ca. 15,3 mio kr.
Jeg skrev andet har forringet gårdens indtjeningsevne: Tryk på linket her om vanding. Ham som købte ejendommen ved tvangssalget fra mig ville naturligt nok ikke have fjerkræ på ejendommen. Derfor ombygger han den til frilandssvin, de 40 ha. overfor gården fyldes med svinehytter, så at vandingsmaskinen ikke kunne være der længere, og nedtages.
