Glemmer du min ven, så husker kammeraet. Samvittighed og hukommelse udtrykt på hornet. Drøvtyggere på og i jorden.
 
 
 
Se ormene, de er den største selvfølgelighed, ingen vaklen der, og disse her orm gør sig til. Den ene er opsat på oplevelser. Den anden har travlt med at passe sit afkom. At de så her på hornet er udstyrede med vistnok andehoveder skyldes at de som anonyme orme overfor os ikke kan udtrykke sig, dette er jo hensigten med hornet, lidt Anders And er der i dem. Under disse to her ses det vigtigste budskab som hornet giver via ormene. En afklippet ormedel ses op mod hver af de store. Hvad kan en orm som intet andet levende: En afklippet ormedel kan udvikle sig til en hel orm igen. Det ved vi jo, men hvorfor så vise det på hornet? Jo, det er fordi ormes genetiske hukommelse er lagret i hver dens celler, det gør dem enestående. Her kommer uddrag af det eneste mystiske, som Johannes Brøndsted meddeler i sin bog om guldhornene: "Langsomt vil de komme". Måden han får det sagt levner ingen tvivl: Guldhornene kommer igen. Brøndsted kendte ikke til eksistemsen af AUREUM trykket da han skrev det. Se iøvrigt silden i midten, den flyder op af hornets overflade, det er ægte mystik.
 
 
 
Hornene er under gendannelse, de genopstår, mennesker som modvirker det er destruktive. Det destruktive er kendt, derfor også gengivet på hornet, jeg er forbavset men har kaldt billedet ormeharakiri. Men se også lige den bag hans ryg, det napper sku da i papiret!
 
 

 
 
Billeder af orme som bider sig i halen er almindelige, men se forstørrelsen her. Når man i et par år har set og studeret de kendte billeder af guldhornene, så ryger man omkuld når man ser det her. Indrømmet, jeg forstår ikke helt hvad der sker.
 
 
 
Fønix har jeg kaldt billedet ovenfor. Fuglen på fisken er de eneste som ikke er gennemstreget af hornets konturlinie, det betyder at figuren er oprejst på hornet, deraf navnet. Æh, jeg er ikke helt klar over hvad det er ormen vedsidenaf har i næbbet.
 
 
Ormene er på guldhornet et udtryk for genopstandelse og genskabelse, faktisk tilmed af noget levende som blev ødelagt. Regnorme og sandorme er naturens underjordiske drøvtyggere, kun sund og frugtbar jord indeholder orm, orme giver næring til afgrøden og luft til rodånding. Guldhornets ydre form symboliserer drøvtyggernes forsikring, eksempelvis kvæg og hjorte, deres eneste forsvar mod rovdyr, er deres horn.  
 
 
 
 
 
 
Ikke alt er lutter idyl, hornet undlader ikke at tydningen kan være tvetydig, og det er jo nødvendig, fordi dem som har røvet eller skadet andre skal ikke skjule og sikre sig bag guldhornet. Den slags er symboliseret med at være frådsende og samvittighedløs:
 
 
Fordærv har jeg kaldt billedet. Dyret er flået, maven er ikke taget ud, det forekommer giftigt og råddet. I bund og grund kan dyret have været godt nok, men er alene flået, evt. er det endnu levende. Figuren er et udtryk for at dyret har været udsat for hensynsløshed. Uanset hvad, så har det været udsat for en som har følt sig hævet over det.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kentauren: Den kentaur vi har på hornet her er ikke af den type kentaurer du finder hvorsomhest. Måden han holder armene viser han er en pralhans, som sikkert kører i et dollargrin, firehjulstræk og hele molevitten. Men lad os se lidt nærmere på ham. Han er mere end en almindelig kentaur. Skub siden ned, så du ikke ser bagbenene, følg prikkerne på kroppen, noget er der om dollargrinet men det er jo et menneskehoved på en alligatorkrop, nå ja, der hænger vist en orm ud af øjet. Selvom han på afstand virker overbevisende, så er pralhans herover vistnok ikke til megen nytte.  
 
 
 
Ved nærmere eftersyn er det som en perlekæde der går ud af øjet, jeg vedhæfter et billede af en gammel mønt med et lidt tilsvarende motiv. Perler er det, evt. er der en symbolsk betydning med at disse opstår i muslinger under smerte.
 
Den 26.09.07   Mvh Kurt