Kurt Christian Aggesen, født den 3. april 1960, nationalitet: dansk, køn: mand, profession: maskinmester og landmand, adr.: Dunhammervej 31, 4000 Roskilde, Danmark

åØå

 

 

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

 

 

 

Klage over Danmark. Hermed dokumenteres hvorledes man i Danmark massivt har praktiseret et erhvervspolitisk ønske om at få mig passiviseret eller marginaliseret.

Mit krav: Erstatning på 18,5 mio. kr for uberettiget tab af erhvervsejendom og indtægt. Alternativt advokathjælp og fri proces til denne erstatningssag ved dansk domstol.

 

 

 

 

 

 

 

Dokumentation på at Civilstyrelsen nu uberettiget forhaler mit erstatningskrav på 18,5 mio.kr. for uberettiget tab af ejendom og indtægt.

 

Jeg mener at Civilstyrelsen undviger at give mig fri proces til erstatningssagen skyldes at staten tilstræber den slags enstemmighed, som angår at når en persons virsomhed een gang er blevet forulempet økonomisk, så retfærdiggøres dette bedst ved at fortsætte denne praksis overfor personen. Ved landsretdom i 2002 blev jeg tilkendt en erstatning på ca. een mio kr. ved Østre Landsret, pressen betegnede den opsigtsvækkende dom til alene at være en moralsk sejr til mig, den økonomiske skade fra den ulovlige sanktion er endnu ikke godtgjort.

 

Dokumentation på at regeringen i 1987 til 1991 med alle midler modvirkede min virksomheds fremstilling af miljøvenlige motorer.

Dokumentation på at staten hhv. omkring 1991 og 1998 retsforfulgte mig med en lovgivning om miljøbeskyttelse som er i strid med grundloven, idet at naturbeskyttelsesloven er erstatningsløs, selvom at grundloven siger at ejendomsretten er ukrænkelig. Ifølge retslitteraturen er jeg den person som har været mest slæbt i retten desangående. Jeg er ked af det dårlige omdømme i pressen som jeg fik derved, udover de økonomiske tab gav det personlige omkostninger. Jeg er født og opvokset og uddannet landmand, min omgangskreds er landmænd, det paradoksale er at mijlølovgivningen benyttedes så restriktivt mod min ejendom, hvor at tilsvarende situationer hos mine kolegaer og andre landmænd ikke blev påtalt. Det var ved min genopbygning af en forfalden produktionsejendom at anklagerne rejstes. Loven blev benyttet for at latterliggøre min person på grund af statens paradoksale modarbejde mod den forureningsfrie motor, dette mit arbejde som blev fulgt op af såvel ingeniørhøjskoler og mtorfabrikkers anbefaling. Fra en velinformeret kilde (formand for landboforeningen) fik jeg at vide at denne lovgivning som gik i kraft for ca. 25 år siden, den opstod ved at en borgerlig regering fik lov til at beholde regeringsmagten lidt ekstra tid af socialdemokraterne, mod at indføre den erstatningsløse naturbeskyttelseslov. Derfor dækker alle partier i folketinget over dette lovsjusk.

Dokumentation på at staten via skattevæsnet hhv. i 1989 og 1999 med ekstraordinære inddragelser sanktionerede min indkomst.

Dokumentation på at staten har tilstræbt forkert medicinsk behandling.

Dokumentation på at Sundhedsvæsnets Patientklagenævn i min sag legaliserer et en læge giver bedøvende og hjerneskadende medicin istedet for at give ledfunktionsbedrende medicin. Idet at det var mig selv som blandt andet påpegede røntgenbilledernes visning af den ubehandlede skade på halshvirvlerne, efter 10 års virkningsløse behandlinger, forekommer det som om at sundhedsvæsnets fejlbehandling var tilstræbt.

Dokumentation på at kommunale virksomheder forurener mere end hvad oplyses til centrale myndigheder, og at der trues med opsigelser såfremt anlægsfejl påvises.

Dokumentation på at jeg i 2005 blev uberettiget opsagt fra min gode maskinmesterstilling, som jeg fik i 2002 på utraditionel vis. Systematisk har man holdt mig borte fra lønnet arbejde. Dokumentation på at embedsmænd i 2005 ved mine sager på grund af nysgerrighed tilsidesætter den industrielle ophavsret, samt at embedsmænd ved mine henvendelser modvirker forbedringer.

Dokumentation på at man i 2006 forsøgte at påtvinge mig psykiatrisk behandling mod ledsmerte. ( 4 mdr. senere fik jeg klarlagt at der pga. lægefejl siden 1995 på mine røntgenbilleder var en skade at se ved halshvirvlerne, som ikke omtaltes på diagnoserne). Nu afventer jeg og med glæde ser jeg frem til en halsoperation på Rigshospitalet, hvorved den gamle skade endelig kan blive rigtigt behandlet, fremfor at blive bedøvet og henholdt ubehandlet i årevis.

Jeg mener at man har pligt til at udtrykke sin utilfredshed med skadelig og langvarig fejlbehandling fra Sundhedsvæsnet, jeg mener det er vores oplysningspligt.

 

 

Med venlig hilsen

 

Kurt Christian Aggesen

 

 

 

 

 

 

Vedvarende

 

Desværre har Danmark en tradition med at udvælge og retsforfølge bestemte personer. Jeg kan nævnte Tvind stifteren Mogens Amdi Petersen, selvom det er ham at man kan tilskrive initiativet til omlægning til vindenergi. Partistifteren Mogens Glistrup blev forfulgt pga. at han udgjorde en trussel mod pengemændenes

 

 

Mine erhvervsinitiativer med renere teknologier blev "ved rettidig omhu" uretmæssigt bremset, således at efterspørgslen på olie forblev på et niveau, som sikrede operatørerne de indtægter som de ønskede, men på de bekostninger af miljøet. Ved min ansættelse hos A.P.

 

 

Jeg synes det er tendentiøst at Civilstyrelsen efter at jeg nu på alle måder har redegjort for sammenhængen mellem den ulovlige sanktion og den efterfølgende konkurserklæring mod mig nu ændrer deres begrundelse for afvisning af fri proces. Tilsvarende kan det blot konstateres at jeg i samme periode har været underlagt en fejlbehandling fra sundhedsvæsnet. Fejlbehandlingen har trods mine gentagne klager været sløvende medicineringer, hvorved at min troværdighed svækkedes, istedet for en operation, som fjerner handicappet. se bilag om .............

 

Der er et sammenfald af omstændigheder som tyder på ondartet personforfølgelse. Ved et nærstudie af røntgenbilleder på min hals helt tilbage fra 1995 beviser at jeg tilsvarende mine påstande og ønsker blev fejlbehandlet i sundhedsvæsnet. Jeg har ialt rettet 3 klager til sundhedsvæsnets Patientklagenævn. Min før

 

Personforfølgelse i form af ensidige og vedvarende indtægtsfratagelser og forulempelser.

 

1. 1982: Opstart af forskningsvirksomhed i for renere teknologi.

2. 1986: Forulempelse ved eksamen.

3. 1988: Intern sanktion fra teknologistyrelsen hvorved at min virksomhed uretmæssigt blev nægtet adgang til almindeligt økonomisk underhold.

4. 1989: Nægtet skattemæssigt fradrag på 100.000 kr.

5. 1991: Sønderjyllands amt krænker min ejendomret på landbrugsejendom.

6

 

Erstatning for mistet ejendom og indtægt

Krænkelse af ejendomsretten og nedværdigende behandling

Staten udførte i 1998 en økonomisk sanktion mod min virksomhed, hvorved at produktionen blev lammet. Jeg mente at sanktionen var uberettiget og søgte straks erstatning, men staten ville ikke straks betale erstatningen. Derfor kunne produktionen ikke genrejses og i 2001 erklærede banken mig personlig konkurs. I 2002 fik jeg tilkendt det oprindelige erstatningskrav på ca. 1 mio kr. ved Østre Landsret, men det kontante tab var da ca. 5-doblet. Konkursboet (banken) ville ikke indbetale den ekstra retsafgift, derfor meddeltes at den supplerende erstatning skulle hentes ved en efterfølgende erstatningssag. Dette har jeg siden forsøgt at få fri proces til. I den forløbne tid er beløbet vokset til ca. 18,5 mio. kr. Jeg vedlægger kendelse fra Pengeinstitutankenævnet på bankens krav på mod min hustru, dette er en følge af konkurserklæringen. Nu har jeg dokumenteret hvad Civilstyrelsen oprindeligt ønskede for at få fri proces, men få dage efter at jeg indsendte materialet påstår de at erstatningskravet er forældet. Jeg vil henvise til bilaget at erstatningskravet ikke er forældet, og i materialet fremgår de redegørelser som at jeg både med faglige rådgivere, advokater og jeg selv har fremsendt, men de har hele tiden forhalet erstatningen.

Udover ovennævnte erstatning vil jeg gøre Domstolen opmærksom på en serie besværligheder, som at jeg blev pådraget inden den ulovlige sanktion i 1998. Jeg har været forfulgt af indtægtsfratagelser og ekstraordinære skatteinddragelser, Specielt vil jeg gøre opmærksom på to sagsanlæg mod mig fra staten i 1991 og 1998 som er i strid med grundloven, disse angik forhold som var almindelig praksis hos mine kollegaer, men som staten valgte at gøre til sagsanlæg mod mig. Det paradoksale er at inden jeg igen tog landbruget som profession, da havde jeg offentliggjort artikler om forbedret teknik til at mindske energiforbrug og mindre miljøbelastning; dokumentationen viser at der var magtfulde erhvervsinteresser som intenst modvirkede mine tiltag, og jeg på uofficiel og udemokratisk vis blev fraholdt de gængse midler til udvikling af disse maskiner. -Jeg vedlægger dokumentation derpå, men gør opmærksom på at den økonomiske erstatning ikke har med disse foregående aktiviteter at gøre.

Klagen over Civilstyrelsen er af følgende grund: Ved samtalen med Esben Haugland spurgte jeg til hvad de ville godtage som bevis for årsagssammenhæng mellem autorisationsinddragelsen og konkursen. Han svarede at eksempelvis kunne være en opstilling over hvorledes den økonomiske udvikling ville være uden sanktionen.

Tilfældet var at jeg få dage forinden havde gennemgået en række dokumenter fra september 1998, hvor at den nyopstartede produktion var kommet godt igang, og endnu ikke ramt af ulovlig sanktion. Et af dokumenterne var en økonomikalkulation fra landbocentret, som baseret på de virkelige produktionstal viste den økonomiske udvikling fra 1998 til 2002.

Jeg meddelte ham derfor at jeg lige præcis havde det dokument han efterspurte, og at dette dokument ikke tidligere havde været indsendt til dem. Efterfølgende tog jeg også kopier af de øvrige dokumenter som han bad om.

Klagen over Civilstyrelsen kan jeg præcisere således, at de efter jeg indsendte landbocentrets kalkulation, så ændrede de begrundelse for afvisning af fri proces. Deri ligger der jo en uudtalt accept af at den ønskede dokumentation nu foreligger i den ønskede udformning. Det fremgår for såvidt klart af det efterfølgende telefonnotat fra Civilstyrelsen den 29. november, men hvor der tilføjes nye begrundelser for afvisning. Esben Haugland forekom mig at være forberedt på min utilfredshed med deres afgørelse, idet at han meddelte at fra det kommende årsskifte ville der være oprettet en klageinstans for afgørelser i Civilstyrelsen. Jeg afviste umiddelbart hans foreslag, idet et liv med henvendelser til klageinstanser ikke er noget for mig. Jeg havde en henvendelse til Justitsministeren i tankerne, men nu vælger jeg at indsende en klage til dette nævn. Grunden til at jeg beder Menneskerettighedsdomstolen vurdere min sag er at den viser gentagne krænkelser. Statslig krænkelse af ejendomsretten er en krænkelse af civilisationen, idet at sådan udbredelse mindsker motivationen til at oparbejde værdier.