Wandal var noget speciel ligesom os andre, for ham var det således at istedet for at sove hos sin kone Sara, så valgte han istedet altid at sove i sit observatorium. Jeg citerer:
En morgen, da man begyndte at rejse sig rundt om på gårdene i byen, blev de første morgenduelige folk ikke lidet overraskede. Idet de listede ud af deres døre for at fange det første pust af den kommende dag, hørte de gennem morgendæmringen råb ovre fra præstegården. Da nogle mænd løb efter lyden og omsider fandt stedet, hvor de ængstelige toner lød, så de til deres store forbavselse en seng stående på den åbne mark, og i sengen lå deres præst. Han havde ligget og slumret sødt i sin borg, men glemt at drage broen op efter sig, inden han gik til ro. Så var der kommet nogen og hvade stjålet både ham og sengen. "Og da han vågnede og gav hals, lod de ham stå på marken". Tyvene undløb. "Vores Wandal derimod blev liggende, til folk om morgenen kom ham til hjælp". Det var han vel sagtens nødt til. Den nat lærte altså Peder Wandal verdens svig at forstå, "hvordan hun en mon drille".
Jeg citerer igen:
Den gamle regnskabsbog for Magstrup kirke begynder med aaret 1564 paa godt latin; den fortsætter paa godt plattysk og går i den 17. århundrede langsomt over til højtysk. Den slutter 1714, stadig på tysk. Den næste ligeså. Sådan går det lige indtil år 1846. Det er da forunderligt at se, at i denne række af tyskskrevne regnskaber står der ved år 1637 at læse: "20. juni haffver jeg M. Henricus Michaelius Præpositorius forhørt Maugstrup kirkes regnskaff". -og så følger alt det øvrige paa godt dansk. Det samme gentager sig de følgende to aar. Men saa er den herlighed forbi. I et tidsrum af henved 300 aar står disse tre aar som en underlig oase med en duft af sund hjemlighed midt i alt det taabelig-fremmede. Det var magister Henrik Mikkelsen, som havde mod til at tale og skrive folkets sprog, ogsaa paa embedsvegne". Hvad er der som sker bl.a. i Maugstrup det herrens år 1639, efter Kirsten Svendsdatter fandt guldhornet i Gallehus?
Siden kommer redegørelserne om svenskekrigene, der er detalierede redegørelser for hvorledes gårdene også i Ringtved og Simmersted var ødelagt af lejesoldaterne, forskellen er at en atombombe havde gjort det hurtigere, det lyder overdrevet men man forbavses nogengange. Lige efter krigen var der hungersnød overalt, fra en retsprotokol citeres hvorledes Jep Lausen og andre landmnæd fra Jegerup havde sået på "Hans Højgreffl. Nåde's" ødejorder uden tilladelse.
Wandals liv var ikke lutter idyl, pennens arbejde var en stor del af hans liv, og han fik trykt betydelige værker, som eftertiden værdsatte, imidlertid vakte hans forfatterskab også bevægelse, en magtfuld Holger Rosenkrans fik uretmæssigt nogle af hans udgivelser forbudt selvom konsistoriet havde godkendt dem.
Både kong Chr. IV og den udvalgte prins havde på et tidligt tilspunkt i Wandals liv forbindelse til Wandal, tildels inden han blev bedt om at tage præstegerningen i Magstrup
Bemærk Maugstrupper præstens segl på ovenstående omslag.
Et af Wandals første værker Aureus Thesarus, eller Det Gyldne Klenodie skrev han i 1629, men idag ved man ikke hvad den indeholdt. Man mærker at Wandal hen i sit forfatterskab blev pålagt at holde sig indenfor bestemte rammer, hans seneste udgivelser var rene oversættelser af biblen.
Der er bl.a. en tegning i bogen af tårnet til det astronomiske observatorium Wandal havde i Magstrup præstegård, men det er alt borte idag. Lidt på samme måde som Tycho Brahe kom i unåde hos kongen, gik det også pastor Wandal.
06.09.07: For nogle dage siden afhentede jeg CP's bog på Roskilde bib. Da havde jeg lovet Anette at tage kort med over bl.a. Frankrig, fordi vi kører dertil om et par dage. Overfor kortene stod der bøger om hemmelige selskaber, den slags har jeg ikke interesseret mig særligt for, idet de giver ingen redelige svar, jeg er til faglitteratur. Men alligevel tog jeg en lille håndfuld af den slags med. Igår aftes bladrede jeg lidt i de flotte bøger, eet billede fra Rosenkors Ordenen gav mig svar.
Dette stik fra 1600-tallet af Rosenkorsets mystiske tempel vrimler med rosenkreutzernes billedsprog, står der i Lademanns bog om hemmelige selskaber, på dansk ved Jørgen Pedersen.
Bemærk: den øverste del af tempelbilledet er fra Pastor Wandals segl, selve templet er det 4 etagers tårn fra Maugstrup præstegårdshave.
Rosenkors-ordenen:
osenkors-Ordenen har ingen kontinuerlig historie som ydre organisation betragtet. Rosenkors-Ordenen A.M.O.R.C. grundlagdes i 1915 i New York, efter at Harvey Spencer Lewis havde modtaget Rosenkors-Ordenens undervisningsmateriale fra Frankrig. Ordenen har eksisteret i mange forskellige former og under forskellige forhold i tidens løb, og den vil stadigvæk være dynamisk. Det er kundskabstraditionen som er bevaret gennem historien. Rosenkors-Ordenen blev først kendt for almenheden i begyndelsen af 1600-tallet gennem udgivelsen af skrifterne "Fama Fraternitatis" (1614) og "Confessio Fraternitatis" (1615) i Tyskland. Den Skandinaviske Storloge er i besiddelse af originaltryk fra 1615 af disse to skrifter, hvis ophavsmænd er anonyme.
Anonyme står der, her er forklaringen: For mig at se er det vores gamle Maugstrupper præst som skal have æren for de anonyme skrifter, som Rosenkors Ordenen bygger på. Blandt trykte værker er "Economia Dei og Den Guddommelige Husholdning", såvidt jeg kan se er emnet hos Rosenkors Ordenen helt tilsvarende.
Til Rosenkors-Ordenen: Er dette en kode? Kan i give mig en forklaring på hvad det tegn (ligner et liggende 3-tal) som er ses på hovedet af denne gh-figur fra Aureum, figuren har jeg kaldt den godmodige, så kan jeg meddele en del om guldhornene som endnu ikke er offentliggjort.
Mvh KA
-----Ursprungligt meddelande-----
Från: Anette og Kurt [mailto:aggesen@kabelmail.dk]
Skickat: den 6 september 2007 15:35
Till: rosenkors.orden@amorc.se
Ämne: visdom
Original Message -----
Sent: Thursday, September 06, 2007 3:55 PM
Subject: SV: visdom
Hej Chr. Aggesen,
Mange takk for henvendelsen.
Vi kan desverre ikke gi noen forklaring om symbolet du henviser til.
Med vennlig hilsen
Rosenkors-Ordenen A.M.O.R.C.
07.09.07: Et kort svar, eventuelt sætter det alligevel noget igang. Men bemærk den hurtige svartid (20 min, flot), sålangt væk vistnok Norge, deroppe var der nok endnu ikke nogen som var blevet pålagt at tie mig ihjel, med mange måneders ventetid på småting, som jeg ellers er blevet vant til her i dk.
