Er guldhornene opspind?
Spørgsmålet turde jeg ikke stille på denne måde, uden at andre har gjort det før mig, det gjorde Gunnar Milthers.
GM rejser tvivl om de væsentligste punkter ved guldhornene.
Det er ligefør han reducerer den til et tilfædigt bundt serviet ringe.
(Ja, jeg har også læst børnebogen Gorm Guldhorn for mine børn)
Det er en sønderlemmende analyse Gunnar Milthers foretager ovenfor, uddragene giver ikke den præcise gengivelse af artiklen, den bør derfor læses, såfremt man vil have sin tvivl om guldhornene bestyrket. Ikke desto mindre er det vistnok på inspiration fra GM at der nu er iværksat en dykkerekspidition for at finde de forsvundne guldhornsafstøbninger, hans undersøgelser peger på at de kan ligge på havbunden bl.a nær Korsika. Jeg håber de har heldet med sig dernede!
Herunder har jeg samlet de svagheder ved kobberstikkene og billederne af guldhornene, som mine undersøgelser foreløbigt har vist:
----- Original Message -----
Sent: Wednesday, December 19, 2007 3:37 AM
Subject: guldhornene
Hej Morten Axboe
Mange tak for linket til det store og gode billede af jeres guldhorn, hvor ridserne fra Jelling-tyveriet ses. Vedhæftede billede som jeg her sender er fra en af artiklerne om dette tyveri, der ses det lange brækket, og de korte stærkt korroderet, hvor stammer dette billede (billedfilen:guldhorn) fra?
Dernæst, det jeg sidst omtalte, en vind fra KB at noget af Worms værker er under oversættelse, det har vistnok intet på sig mht. den her aktuelle litteratur.
Jeg har nogle synspunkter og hovedsageligt spørgsmål nede i teksten. Det er lidt i forbindelse med hvad der er i de her 3 links, hvor jeg har forsøgt at forholde mig hovedsageligt til et synspunkt fra Gunnar Milthers, og så lidt mere underholdning, for min egen regning:
Jeg vil ikke være urimelig, tværtimod, men jeg tilstræber at være på sikkert grundlag. Derfor, så vil jeg her ikke være bedre end Gunnar Milthers var i 1985.
Derfor: Er guldhornene opspind?
Her vil jeg lægge ud med en uundgåelig sidegevinst ved min samling af guldhornsbilleder. Måske det spørgsmål, som kan gøre de glorificerede guldhorn mest sårbare: Hvorfor ser vi altid det lange guldhorn, ene og alene afbildet fra een og samme side? Spørgsmålet må jeg stille, mit fund er jo opsigtsvækkende, men det kan virke som om at der er nogen, som helst ser sensationen dysset ned. Er det fordi at pågældende i bund og grund er i tvivl om sandheden ved guldhornene, og derfor ønsker at emnet skal blive liggende, hvor det er nu? Skal jeg starte med mig selv, hvad fik mig til at sammenstille alle disse billeder, som det faktisk viste sig fandtes, rundt om i gamle utiltalende bøger fra de gamle arkiver, ja, Bartholins bog om armringe er ikke tiltalende, der er utiltalende billeder deri, mange af noget som ligner knojern, eller noget som jeg ikke forstår et brik af. Bartholin var også læge, lægers fagillustrationer er det heller ikke alle som synes om, men det var altså deri at jeg fandt det fortræffelige Aureum-tryk. Nu gav jeg hermed denne bog et kæmpe minus, det kan opfattes som om jeg kalder den ond. Mit syn på den slags ting er lidt ying&yang, hvor der er vidundere er også rædsler, lasternes sum er ens, hvad der beundres, har også krævet ofre. Det skal retfærdiggøres af bogen består af flere selvstændige værker, som vistnok ikke har noget med hinanden at gøre, men et af mine store ønsker er at få latinen bl.a. deri oversat til dansk.
Men tilbage til selve emnet, hvorfor samle alle disse guldhornsbilleder. Håbet er nok at finde et billede, hvor man ser det lange horn fra en af de andre sider. Der er masser af upåagtet materiale på KB, som omhandler guldhornene, alene den senste uges tid har jeg fundet relevans i tilsammen ca 25 forskellige værker fra Bartholin'erne, ca. 10 håndskrifter fra Svaning og ca. 5 håndskrifter fra pastor Jørgen Sorterup. Et selvstændigt studium af Bartholins mange kobberstik af andre emner vil tilmed afdække, hvilke karakterer og træk som var karakterisktisk hos pågældende fagmand, som Bartholin benyttede, de tilsvarende karaktertoninger bør et nykonstrueret guldhorn korrigeres med.
Det forlyder at hornet lå frit fremme til beskuelse for folket på kongen's kunstkammer. Så må det da undre fagfolk at alle aftegninger, som vistnok findes, at disse allesammen viser hornet fra ret nøjagtigt samme vinkel. Hvorfor skulle samtlige kobberstikkere alene benytte sig af Worm's forlæg, som allerede dengang vakte utilfredshed?
Er det sådan et faktum, som gør at guldhornene nu skal hvile i fred? Er man bange for at hele guldhornsromantikken er et svindelnummer, som er baseret på nogle fabelagtig dygtige kobberstikkeres forbavsende grafiske kunster eller blot øvelser, over et geometrisk set vanskeligt emne?
Blev Worm's pulikationer brugt som et pr-stunt, for at gøre opmærksom på at ingen anden europæisk majestætisk potentat havde tilsvarende rigdomme som den danske?
Eller var/er det et gennemtænkt antikongelig pr-stunt imod en overmagt, som havde udviklet sig til en fjende mod folket, og som måske benyttede lejesoldater til at bekæmpe landets eget folk?
Man ved jo fra historien, at selvom et eksisterende samfund kan dokumentere en lang historie, er der så interessegrupper, som ønsker og har magt til at påvirke hvad vi må vide og ikke må vide?
Mange præster og udenlandske videnskabsmænd udgav de digre værker om guldhornene, som illustrationer benytter de sig tilsyneladende udelukkende af aftegninger fra Worm's forlæg. Dette er det faktum, som gør guldhornene utroværdige. Figurerne er jo i sig selv utrolige, hvad er det som holder andre tegnere fra selv at danne sig deres indtryk og gøre sig optegnelser af disse måske verdens største underværker, guldhornene på kongens kunstkammer? Såfremt de virkeligt lå fremme til beskuelse, så må der findes tegninger af dem, set fra enten andre vinkler, eller også med en anden udfoldning end Worm's. Altså: Nationalmuseet bør anspore nogen til at få den relevante latin oversat!
Det sikre grundlag:
Her for nylig blev jeg opmærksom på noget ganske betydeligt ved G.L. Lahde's kobberstik af det lange guldhorn. Lahde har sandsynligvis siddet med guldhornet foran sig:
Udover at skyggerne ligger meget præcist, og betydeligt anderledes end på samtlige øvrige stik af hornet, så ses at samlingen på 7. ring er tegnet (se vedh. fil lahdesam.), nøjagtigt og præcist som pastor Jørgen Sorterup beskrev. Lahde's stik er det eneste, blandt de ca. ti forskellige kobberstik af det lange guldhorn, hvor denne ændring på hornet ses. Men også kun det. De øvrige af Sorterup's korrektioner ses ikke, og det må bemærkes.
Altså: Guldhornet har været skilt ad, af flere gange, for såvel at tage aftryk til støbeforme, elle også for at hente mere af det materiale, som var finere end ungarsk guld. Som jeg tidligere har redegjort for, så blev alle hornets enkeltdele holdt sammen af de 2 x 3 nitter på 7.ring, under troldkæppene. Ved hvert eneste af de mange indgreb på hornet, da har man skullet bore nitterne ud. Tilsvarende som det sker alle andre steder, hvor tilsvarende fastholdelse benyttes, da bliver hullerne i inderste plade for store. Til sidst kan samlingen ikke længere foretages! Nå, hvad gør man, jo man borer nye huller noget forskudt i forhold til de defekte huller. Dette er hvad Jørgen Sorterup så, han fordyber sig meget over disse nitter. Præcist som Jørgen Sorterup i 1717 beskrev, sådan sad troldkæppene, da Lahde mange år senere sad med guldhornet.
Herunder indsat fra en artikel af Morten Axboe, den værdifulde beretning fra conferentsråd Christian Thomsen, idet han skulle være blandt de sidste, som har haft med de originale guldhorn at gøre.
Min konstatering over hvad Hans Gram meddeler i brev nr. 106, bekræftes tilfældigvis af det som Conferentsraad Chr. J. Thomsen meddeler om at der ingen glans var på det lange horns ringe. Ved du om Lahde's korrekturblade findes på jeres bibliotek?
Jeg har jo også studeret din gode artikel om ukendte guldhorn. Derfor:
Er der siden dukket mere op vedr. Molktes jydske tryk fra 1643?
Og Heiligenberghornet:
"opbevares på slottet Heiligenberg i Baden-Würtemberg. Det er forarbejdet sådan, at man kan blæse i det, men har i øvrigt en noget dunkel historie", har aldrig hørt om disse, og hvad er det dunkle? Findes der bedre billeder af Heilgenberg hornet, end dem du havde i artiklen?
Den klare lighed imellem figurerne på disse horns figurer er spændende.
Illustrationen tv. er en kopiform af Petersborg hornet, som man ved blev fremstillet under inspiration af det lange guldhorn.
For ca. et halvt år siden fandt jeg under www søgning, 99% sikkert: Londesborough, en mængde utrolige tegninger i stil med guldhornsbillederne, det var mest hænder med underlige mærker på, nu kan jeg desværre ikke finde dem igen, evt. dukker de op, så vil jeg give besked, tegningerne eller billederne forekom umiddelbart ægte.
Iøvrigt ser du jo nok, at jeg hovedsageligt i midten af teksten selv benytter en række spørgsmålstegn, for at begrunde min belysning af emnet. Der er visnok kun 3 spørgsmål som du kan svare, det ene er stort og angående den eensidige og ensformige afbildning af det lange guldhorn. De to sidste er om de andre guldhorn.
Med venlig hilsen
Kurt Aggesen
Hej Kurt,
Nogle svar i al hast:
Lahdes stik er lavet til Peter Erasmus Müllers "Antikvarisk Undersøgelse over de ved Gallehuus fundne Guldhorn" fra 1806. Bogen, som findes på Det Kongelige Bilbliotek, er en besvarelse af en prisopgave, som Videnskabernes Selskab udskrev i 1804. Det hele ligger altså efter tyveriet og ødelæggelsen af guldhornene, og Lahde har ikke haft noget originalt horn at tegne efter.
'Moltkes tryk', som jeg afbilder i min artikel om de ukendte guldhorn, findes ifølge Stine Wiell i kobberstiksamlingen på Statens Museum for Kunst. Det er et enkeltstående blad, altså ikke hentet fra nogen bog eller lignende. Men på grund af ombygning har der i flere år ikke været adgang til kobberstiksamlingen (og jeg har i øvrigt heller ikke tid til at følge op på det nu).
Nej, jeg har ikke andre billeder af Heiligenberg-hornet end dem i artiklen, og heller ikke flere oplysninger, end jeg har bragt der.
Med venlig hilsen, og God Jul!
Morten Axboe
Museumsinspektør, dr. phil./Curator
NATIONALMUSEET/THE NATIONAL MUSEUM OF DENMARK
Forsknings- & Formidlingsafdelingen/Research & Exhibitions
Danmarks Oldtid/Danish Prehistory
Frederiksholms Kanal 12
DK-1220 København K
Tlf +45 3347 3156
Fax +45 3347 3312
morten.axboe@natmus.dk <mailto:morten.axboe@natmus.dk>
www.natmus.dk
