Hornene som driller os allesammen. Nisserier.

Egentlig synes jeg ikke at man gør det rigtige, ved hele tiden at kritisere andre. Anderledes er det ved historie og oldtidskundskab, da foregår debatten faktisk ved at man vender og drejer emnerne, da er det ikke kritik i ordets negative betydning, der er det derimod interesse for hinandens emner. Dette er vores tryghed, så ved hver af os, at udseendet af vore gerninger, for vore efterkommere, ikke alene ligger i hænderne på hvemsomhelst.

Heldigvis er historikere en slags folk, som hvor der er 10 mennesker samlet om et emne, så er det acceptabelt, at der også er 10 forskellige meninger derom, sådan er det ikke indenfor alle fag! Det paradoksale og samtidigt skægge er tilmed, at historie er den mest eksakte videnskab som findes.

Det efterfølgende indslag, det angår en henvendelse til Torsten Capelle, som nu underviser på et universitet i Tyskland. Jeg hverken kender ham, og har heller ikke har noget imod ham, men for mig at se omtaler han to forskellige guldhornstryk fra Arnkiel, hvor at det væsentligste kendetegn hos det ikke viste, og i artiklen næsten ikke omtalte tryk, omtales som det væsentlige kendetegn på det viste tryk, (hvad det ingenlunde er).

 

Forinden, så vil jeg her vise et nøjagtigt tilsvarende eksempel, hvor korrektionen var udført, forinden jeg så artiklen:

Do. var alene 2 illustrationer ud af en artikel med ca. 15 illustrationer, og hvor at fejlen var oplagt.

 

 

Liebe Herr Torsten Capelle, ich werstehe es so, dass du bist
 
Prof. Dr. Dr. h. c.Torsten Capelle  (a. D.)
Historisches Seminar, Abt. für Ur- u. Frühgeschichtliche Archäologie
Robert-Koch Str. 29
48149 Münster
Tel.: (02 51) 83-32 81 3
Fax: (02 51) 83-32 80 5
eMail:
ufg@uni-muenster.de
 
Ich bin aus Dänemark, als ich verstehe bist du auch davon, deswegen ist meine fortsetzung auf dänisch:
 
Det angår din artikel "Et ubenyttet kobberstik af det lange horn fra Gallehus" fra Årbøger for Nordisk oldkyndighed og Historie, 1979.
 
I artiklen er benyttet illustrationer fra en aftegning eller kobberstik af det lange guldhorn. Idag læste jeg artiklen, og jeg kunne genkende kobberstikket fra dine illustrationer, det er tilsvarende 3. kobberstik, (den 23.12.07 rettet til 1. af kobberstikkene), som jeg har med i dette link 29.11.07: Om guldhornstryk og to lyspletter:   . Jeg er en del forundret over at du i artiklen betoner, at specielt de indpunslede figurer på dette tryk fra 1683 er bedre end som de ses på Worm's stik. Dette forhold er ikke helt tydeligt, for mig at se.
 
Uanset det, så er såvel artiklen som kobberstikket interessant. Men årsagen til at jeg henvender mig til dig er, at du i slutningen af artiklen alene nævner, at der er et andet kobberstik, som skal være benyttet i Arnkiel's værk fra 1691. Stikket fra 1691, er det identisk med Wichmanns ?
 
Spørgsmålet måtte stilles, fordi at netop Wichmanns kobberstik fra Arnkiel har de meget mere detallierede, og eventuelt overdrevne, gengivelser af de punslede figurer.
 
Iøvrigt vil jeg henvise til følgende links om guldhornene:
 
 
 
 
 
 
 
27.06.07 Guldhornet, hvor afbildningen hedder AUREUM, af det hele (lange) af de to, fandt jeg for nogen dage siden på Diamanten. Dybt i arkiverne, i bogen af Jørgen Sorterup 1717. Afbildningen er ikke tidligere bemærket gennem de mange hundrede års forskning i guldhornene, og de flere end 1000 siders beskrivelser. Afbildningen er af Per-Olof Johanson vurderet som den bedste afbildning der findes. Stine Wiell fra Nationalmuseet bekræfter billedet ægthed. Nu vurderes om billedet, som pga. dets livlighed, magiske skygger og dybdeklarhed kan danne grundlag for en gendannelse af en støbeform istedet for de gipsafstøbinger som Per-Olof efterlyser.  17.08.07: Rettelse, kobberstikket nedenfor er ikke fre Jørgen Sorterup bog fra 1717, det er fra en anden ældre bog. Der foregår nøje undersøgelser og komme meget mere om få dage.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
såfremt det kan have din interesse. Har du kommentarer dertil, vil jeg være taknemmelig.
 
 
Med venlig hilsen
 
 
Kurt Chr. Aggesen
 
 
 
 
----- Original Message -----
From: "Ute Lassmann" <Ute.Lassmann@lwl.org>
To: <aggesen@kabelmail.dk>
Sent: Thursday, December 13, 2007 9:28 AM
Subject: Guldhornene

> In der Gallehus-Forschung bin ich nicht mehr up to date
> Torsten Capelle

 

 

Igår den 20.12.07 var jeg inde på KB for at studere Holger Jacobæus, jeg havde set meget frem til det kobberstik af Erichson, som var deri, det eneste stik med den dunkle sol. Jeg havde bestilt to af hans værker, både det fra 1696 og det fra 1710, det ældste var selve bogen (bokslån), det andet var på mikrofilm. Desværre er al teksten på latin, men der var masser af kobberstik, i den fra 1696 også et stik af kong Frederik den 3.die's hest, med grimme sorte horn ud af ørerne, som omtalt i et foregående link. Idet jeg også tidligere har omtalt hammerhajen, tog jeg en kopi deraf. Ingen kender svaret på hvorfor den har hammerformen, og endnu mindre hvordan evolutionen har kunnet placere øjnene derude på hammer-enderne.  Hovedets runding er for mig at se, påfaldende tilsvarende som vi kender fra smykker, der forestiller Thors hammer.

 Skal man tro tegningen, så er der sket meget med hajfinnernes opbygning siden 1710, ifølge dette er evolutionshistorien ikke så langtukket, som ellers antaget.

 

Men tilbage til Erichsons kobberstik af guldhornet. Nej, hvor blev jeg skuffet. Efter mindre end eet minut, så jeg at hans sløjfede bånd er tegnet forkert, idag ville selv et stort barn ikke levere dem slags fejl, den grundlæggende tegneteori ses ikke benyttet, såfremt det er fejl. Båndet til ophæng fremtræder ved kobberstikkerens fejltagelse er visse steder som en trekantet pølse. Det undrer mig lidt, at en så graverende tegneteknisk fejl kan have hvilt i fred i ca. 300 år, men specielt undrerdet mig, at fejlen ikke er blevet rettet, mellem 1.udgivelse i 1696, og 2. i 1710.

Tilmed nøjagtigt samme tryk er anvendt både 1696 og 1710. En anden fejl, som kan være en forglemmelse, er at der mangler både trekanter og zigzag ved 5.ring, det kan skyldes sjusk, idet det er i hornets skyggedel.  

Den dunkle sol, som Sorterup omtalte i 1717, den er der, men det, som Worm omtalte som de ni gennemgående hjerter på 7. ring, de ses her istedet som klare dybsorte trekanter.

Men hornets drillerier fortsætter. Den kopi, som jeg direkte kunne få med fra KB, er fra Jacobæus 1710-udgaven, den var på mikrofilm, ved fremviseren var tilkoblet printer. Uanset hvoledes vi vendte og drejede billedet, så kom der streger på kopien, som om der manglede printerfarve. Derfor hjalp personalet med at tilkoble en anden printer med ny patron.

Det mystiske: Stregerne kom alligevel, selvom der ingen fejl kunne spores på mikrofilmen, og de var der alene når gudhornsbilledet skulle printes. Intet hjalp, det kunne også være ligemeget fordi jeg bestilte fotokopi af 1696 oplaget, det kommer om nogle dage. Den dunkle sol ses på min nuværende kopi af trykket, men pga. drilleriet er farven ikke som på trykket. Også på en del af de andre fotokopier ses at kopimaskiner kan finde på at lave tydelige forskydninger, der klart ses som en teknisk fejl, men som synes at have en mangedoblet hyppighed, når det er guldhornsformerne, som skal gengives.

Til pointen: Det studium på guldhornets dunkle sol, som jeg i et foregående link har lovet, kan ikke udføres endnu.

 

God jul, mvh. Kurt d 22.12.07